De seneste par år er der sket en opblomstring i de gamle 8 og 16 bit computere. De er pludselig blevet eftertragtede på det brugte marked, og helt nye udgaver med moderne indmad er udkommet. Det har fået mig til at tænke tilbage på en på mange måder simplere tid. Jeg er selv fra den tid, hvor de allerførste computere dukkede op i hjemmene. Det begyndte i det små i slutningen af 70’erne, fik fart på i 80’erne og i 90’erne kom pc’erne for alvor til. Og jeg husker egentlig tilbage med fryd til dengang. Ingen internet, truslerne var færre og computerne langt nemmere at mestre. Nej, man kunne ikke så meget med maskinerne, som man kan i dag, men vi vidste ikke dengang, hvad vi gik glip af. Så her er en tur down memory lane med de skelsættende maskiner i mit liv. Måske har du en lignende historie?

70’erne

Commodore PET

For mig startede det med, at min bror fik en Commodore PET tilbage i slutningen af 70’erne. Jeg var vild med den, selvom jeg ikke anede, hvad den kunne. Commodore PET udkom i 1977, hvor jeg var 6 år gammel. Designet var, for tiden, nærmest futuristisk, og jeg kunne bare med ærefrygt se på, at skærmen svarede på kommandoer. 

PET’en er ikke kommet i en moderne udgave, men kan emuleres.

80’erne

Sinclair ZX Spectrum

80’erne er hvor det går hurtigt for mit vedkommende. Jeg startede min computersamling med en Sinclair ZX Spectrum. Den var på mange måder den første rigtigt succesfulde hjemmecomputer i Europa.

Den var billig, havde et ganske forfærdeligt tastatur, men var ret god til spil. Manic Miner og Jet Pac fik jeg forfærdeligt meget tid at gå med efter skole. Jeg husker også, at den introducerede mig for programmering. Jeg blev aldrig specielt interesseret i at programmere, men jeg kunne da få den til at tegne sjove ting på skærmen.

ZX Spectrum blev på mange måder en skelsættende maskine. Den var relativt billig i forhold til den større Commodore 64, hvilket gav den et stort skub især i Europa. Den blev meget udbredt som hjemmecomputer, og havde et stort katalog af spiltitler.

Den moderne udgave

ZX Spectrum er lige udkommet i en opdateret model af den originale. ZX Spectrum Next startede som et Kickstarterprojekt, og er nu endt som en moderne udgave af klassikeren. Den er designet af Rick Dickinson, som også var med til at designe originalen tilbage i 80’erne.

Next-modellen er på mange måder den originale maskine blot moderniseret. Den har den samme Z80 processor som originalen, men har til gengæld HDMI-udgang, så man kan sætte den til en moderne monitor eller et TV. Derudover er den født med 1MB RAM. Det kan lyde som meget lidt i disse tider, men man skal tænke på, at originalen var født med 16KB, så der er faktisk masser af plads at boltre sig på. Som lagringsmedie benytter den SD-kort, så man ikke længere behøver slås med en båndoptager og en endeløs række af kassettebånd.

ZX Spectrum Next kan købes hos Specnext.com for £250,00 eksklusiv skatter og afgifter. Den er i skrivende stund udsolgt, og jeg har ikke været i stand til at finde den hos en dansk forhandler.

Commodore 64

Klassikeren! Den stort set alle havde… jeg selv inklusiv. Den var den naturlige efterfølger efter Spectrum’en.

Også kaldet “brødkassen”, Commodore 64 udkom i 1982 nogenlunde sammen med sin store konkurrent, ZX Spectrum. 64’eren var betydeligt dyrere end Spectrum’en, men var også langt mere avanceret. Den havde, som navnet antyder, 64 KB RAM mod Spectrum’ens 16 KB (som dog kunne udvides til 48 KB). Men det var på grafik- og lydsiden, at 64’eren for alvor spændte ben for Spectrum. Spectrum’en havde en intern lille beeper-højtaler, som via 1 kanal kun kunne sige simple bip-lyde. 64’eren derimod havde den såkaldte SID-chip, som i princippet var en lidt simpel synthesizer chip med 3 kanaler. Den kunne derfor spille 3 toner samtidig. Den lød fantastisk i forhold til det, man var vant til dengang. Jeg kan huske, at jeg satte den til mit stereoanlæg, og afspillede musik fra diverse demoer. Jeg må have drevet naboerne til vanvid.

Commodore havde egentlig udset 64’eren til også at kunne blive brugt erhvervsmæssigt. Via en række reklamer forsøgte de at fortælle, hvor meget man får for pengene i forhold til en langt dyrere PC. Den nåede dog aldrig at få nogen særlig betydning på erhvervsmarkedet, men blev til gengæld et gigantisk hit som spillecomputer i hjemmene.

Den moderne udgave

Commodore 64 er også udkommet i en moderne udgave… faktisk 2. Retro Games har udgivet C64 Mini, som mest er ment som en lille spillekonsol med 64 indbyggede spil, og den mest interessante af de to, The C64, som er en meget nøjagtig kopi af den originale. Selv indpakningen er en nøje kopi af den oprindelige.

Den har et fuldt tastatur, HDMI-udgang og ligeledes 64 indbyggede spil fra dengang. Hvis de indbyggede spil ikke er nok, kan man køre egne spil via en SD-kort læser. Den sjoveste detalje er dog, at den har indbygget en C64 og VIC-20 mode, som booter maskinen i Basic fuldstændig som de gamle originale maskiner.

The C64 er blevet anmeldt af den i øvrigt geniale YouTuber The 8-Bit Guy:

C64 Mini koster pt. kr. 349,-, og The C64 koster pt. kr. 899,- hos Elgiganten, Power og lign.

Commodore Amiga

Nu har vi gået fra 8 bit til 16/32 bit. Nu begynder fremtiden at tegne sig. Vi er stadig i 80’erne, nærmere betegnet foråret 1987. Nu begynder vi at se multitasking og grafiske brugerflader.

Jeg var VILD med Amiga’en. Grafik og lyd var enestående for tiden. Det gjorde den til en fantastisk spille- og multimediemaskine. Jeg kan huske, at jeg lavede introer til videoer på maskinen dengang. Titler kom flyvende ind fra højre og venstre i 3D. I dag ville det se utroligt tåbeligt og hakkende ud, men dengang var det fagre nye verden!

Amiga’en var utrolig succesfuld for Commodore. Commodore startede med en desktop model (1000), som var første model i en linje på 4 desktopmodeller (1000, 2000, 3000 og 4000). Sideløbende havde de også en budgetlinje, som startede med Amiga 500. Og det var her, succesen især kom. De kunne stort set køre de samme programmer, men budgetmodellerne var mere henvendt til hjemmebrugerne. De var beregnet til at blive sat til familiens tv fremfor en dedikeret monitor. Så der var sparet på nogle områder. Men det gjorde til gengæld modellerne utroligt populære som hjemmecomputer.

Commodore gik konkurs i 1994 efter 40 års succesfuld virke, først som udvikler af lommeregnere og derefter computere.

Der er ikke udkommet en moderne udgave af Amiga’en desværre. Den står ellers meget højt på min ønskeliste. Så indtil da lever Amiga’en videre i form af emulering.

90’erne

PC’ens indtog

Efter Amiga’en gik jeg over til pc. Min første pc købte jeg i 1990. Jeg var kontorelev i Nokia Data, som på det tidspunkt producerede bl.a. IBM-kompatible maskiner. Jeg fik et, syntes jeg selv, godt tilbud på en brugt 286-baseret maskine. Den kostede 18.000 kr.! Brugt!!

Jeg var ekstatisk, for jeg havde nu min egen pc. At den så var et meget dyrt køb gik først op for mig senere. Jeg fik installeret WordPerfect 5.1 på den, for det var det, vi brugte på arbejdet. Jeg blev verdensmester i at flytte rundt på koder i dokumentet for at få det layout, jeg ville have. I dag ville det være et mareridt at skulle arbejde sådan, men dengang var det effektivt og eneste mulighed for at formatere tekst. I dag flytter man rundt på selve elementerne, og ser live en repræsentation af det færdige resultat. Dengang skrev man teksten og indsatte koder, og når man ville se, hvordan det ville se ud på print, så måtte man vælge “Vis Udskrift”. Der var ingen WYSIWYG.

PC’en dengang var noget mere simpel end den er nu. Havde du styr på AUTOEXEC.BAT og CONFIG.SYS, så var du mester. Det var to filer, der indlæste programmer og drivere og konfigurerede maskinen under opstart. I de tidligere DOS-dage havde man 640KB RAM at gøre godt med, så det var en kamp at få vredet de sidste KB ud af maskinen, så man kunne køre det ønskede program. Det betød en frygtelig masse eksperimentering i de to filer, men det betød også, at man lærte at styre maskinen og dens RAM-forbrug til fulde.

Men udviklingen gik rigtigt hurtigt i 90’erne. Windows begyndte at vokse sig stort i form af Windows 3.0 og derefter 3.1. Programmer blev mere brugervenlige, og plug’n’play kom til, hvilket gjorde udvidelser langt nemmere. Windows 95 i 1995 blev for alvor startskuddet til en langt mere brugervenlig tilgang til computere. Med brugervenlighed kommer udbredelse, for nu kunne flere drage nytte af computeren i hjemmet uden at skulle sætte sig ind i en masse kommandoer og tekniske termer. Man kunne nøjes med at klikke med musen. Så PC’en flyttede ind i hjemmene sammen med internettet.

Den moderne tid

Jeg fortsatte med Windows PC’en i godt 20 år. Jeg gennemgik Windows’ udvikling fra Windows 2 i slutningen af 80’erne til og med Windows 10 igennem mit arbejde. Privat stoppede jeg med Windows i 2011, da jeg gik over til Mac. Og siden da er en større og større del flyttet over på mobile platforme i form af smartphones og tablets.

I dag har jeg et nostalgisk syn på tiden med 8- og 16-bit computere. Det var en simplere tid, og man var yngre. Internettet eksisterede kun i form af det militære Arpanet, så hvis man skulle kommunikere med nogle via computeren, så foregik det via et langsomt dial-up model til et BBS. Mit hjerte banker især for Amiga’en, for den kom frem lige da jeg var ved at forlade folkeskolen. Jeg skrev utallige stile og opgaver på den, som jeg printede ud på en matrixprinter. Man blev imponeret, når et tekstbehandlingsprogram gav mulighed for at skrive både fed og understreget tekst, og man var heldig, hvis ens printer supporterede det. For slet ikke at tale om alle spillene. Jeg håber, at der en dag kommer en opdateret udgave af Amigaen i stil med de ovennævnte. Så skal jeg helt sikkert have en. Indtil da må vi nøjes med at emulere maskinerne på vores moderne computere.